Ditte Nystrands værk: klovn i forløsende latter© Ditte Nystrand
Kunst · Musik · Mennesker

Ditte Nystrand

Jeg vil skabe et frirum. Et pusterum til fordybelse og sanselighed. Væk fra computeren og ud i hænderne.

Værkerne

Tusch, blyant og en dyb personlig nødvendighed. Fotograferet af Jakob Boie.

Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Mit univers

Jeg drømmer om at skabe mit eget kunstneriske univers, hvor kunst, musik og mennesker mødes. Et sted, hvor der er plads til nærvær, nysgerrighed og til at sætte sit eget spor.

Jeg tiltrækkes af beskæringer og kontraster. Af det rå og det bløde. For mig handler det om at dele noget personligt – og skabe noget, der får os til at stoppe op og mærke efter.

Mere end kunst

Universet rækker ud over lærredet

Kunst, musik og mennesker hører sammen hos mig. Derfor rummer mit univers også workshops, foredrag, udstillinger og podcast – alt sammen med fokus på at give et pusterum til fordybelse og sanselighed.

01

Workshops

Kreative forløb for kvinder midt i livet og for unge mennesker – tid til at skabe noget unikt med hænderne, væk fra skærmen.

02

Foredrag

Til virksomheder, kommuner og kulturhuse om kreativitet, trivsel og neurodiversitet – med musik og billeder som en del af oplevelsen.

03

Udstillinger

Værkerne vises på gallerier, kunstmesser og i virksomheder. Hold øje med kommende udstillinger her på siden.

04

Podcast

Samtaler om kreativitet som drivkraft – og om at bruge sin neurodiversitet som en styrke, ikke en begrænsning. Undervejs.

ADHD som drivkraft

Jeg synliggør ADHD som en drivkraft, ikke en begrænsning – i min kunst, mine foredrag og mine kreative forløb.

Bæredygtighed

Jeg holder mig så vidt muligt til danske materialer og laver så meget selv, at jeg kan stå for fremgangen – med FN's verdensmål som kompas.

Egen produktion

Print og lærred produceres på egen matrikel i Næstved. Hvert værk får en personlig hilsen og indpakning med på vejen.

Serien

Klovneserien

Hvem er du i dag? Seks karakterer, seks sindstilstande – og måske et spejlbillede af et af dine egne lag.

Disse seks værker er skabt med tusch, blyant og en dyb personlig nødvendighed. De er ikke blot billeder på en væg – de er en del af mig, mine egne lag og et spejlbillede af det menneskelige sind.

Min helt store inspiration er de danske hospitalsklovne. Deres evne til at træde ind i et rum, mærke stemningen og forandre den gennem nærvær. Klovnen bærer en maske, men bag den gemmer sig den rå menneskelighed.

Læs hele historien om serien
01
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
En stille hvisken

Alma

Jeg vidste ikke helt, hvor hun ville ende, da jeg begyndte mine strøg, men hun blev starten på min klovneserie og har derfor en særlig plads hos mig. Med tusch og blyant fik jeg hendes klare udtryk frem, hvor jeg både mærker en uskyld, men også en indre styrke.

Tusch og blyant
02
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Bag den krakelerede facade

Buster

Buster har kant og balancerer for mig mellem det legesyge og det dybt alvorlige og sårbare. Jeg har arbejdet detaljeorienteret og fordybet mig i kontrasterne mellem det helt fine, uskyldige og barnlige, og det mere alvorlige og foruroligende.

Tusch og blyant
03
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Når latteren forløser alt

Vilde

Jeg kan ikke selv lade være med at trække lidt på smilebåndet, når jeg ser hende. Jeg ville gerne fremhæve et øjeblik, hvor masken falder og ren, ufiltreret latter og glæde kommer frem. Vilde har kant og er for mig en fortælling om frihed og om at turde vise sårbarhed igennem latter.

Tusch og blyant
04
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Den lunefulde historiefortæller

Luna

Da jeg begyndte med at tegne hende, med hendes grå, pjuskede tjavser af hår, kludetæppeagtige hue og inddragende blik, trådte hun mere og mere frem med en indre styrke. For mig er hun en sammenkobling af det alvorlige, skæbnesvangre og det legende – en, der formår at bevare magien, drømmen og fantasien.

Tusch og blyant
05
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Den vise

Gorm

Gorm er for mig med alle hans rynker en hyldest til et langt og begivenhedsrigt liv. Hver en linje i hans ansigt fortæller en historie om latter og gråd, om succeser og nederlag. Jeg fanges af kontraster, og Gorm er for mig en eftertænksom herre, der også bærer en smerte og dybde i sig.

Tusch og blyant
06
Værk af Ditte Nystrand© Ditte Nystrand
Den kærlige

Konrad

Dette er Konrad, den klassiske lille klovn fyldt med nostalgi, hjertevarme og sjæl. For mig er Konrad også en smule forhutlet og krøllet, hvilket jeg har forsøgt at fremhæve ved de lidt mere tilfældige og rodede strøg med tusch og blyant. Han er en, der gerne vil have opmærksomhed og inviterer til fordybelse.

Tusch og blyant
Shop

Værker & prints

Et originalværk eller et fine art print. Ikke bare et billede, men en fortælling om materialerne, processen og det menneske, der træder frem i strøgene.

Portræt af Ditte Nystrand
Ditte Nystrand i atelieret med pensel på lærred
Om Ditte

Det rå. Det bløde. Og alt det, vi rummer.

Jeg er kunstner i Næstved med en baggrund i musikvidenskab, elleve år i politiet og en hverdag som virksomhedskonsulent. Jeg har sunget i over 30 år. Kunst, musik og arbejdet med mennesker er ikke adskilte verdener for mig – de er alle en del af det, jeg kommer med.

Jeg vil give mine medmennesker et pusterum til fordybelse og sanselighed. I mine værker, og på sigt i kreative forløb, workshops og musikalske møder. Mit fokus er mennesket – ikke kun det færdige resultat.

“Jeg skaber kunstneriske oplevelser, hvor musik, billeder og fortælling åbner noget følelsesmæssigt hos mennesker.”

Læs mere om Ditte