Portræt af kunstneren Ditte Nystrand
Ditte Nystrand i atelieret med pensel på lærred
Om Ditte

Det rå. Det bløde. Og alt det, vi rummer.

Jeg er kunstner i Næstved med en baggrund i musikvidenskab, elleve år i politiet og en hverdag som virksomhedskonsulent. Jeg har sunget i over 30 år. Kunst, musik og arbejdet med mennesker er ikke adskilte verdener for mig – de er alle en del af det, jeg kommer med.

Jeg vil give mine medmennesker et pusterum til fordybelse og sanselighed. I mine værker, og på sigt i kreative forløb, workshops og musikalske møder. Mit fokus er mennesket – ikke kun det færdige resultat.

“Jeg skaber kunstneriske oplevelser, hvor musik, billeder og fortælling åbner noget følelsesmæssigt hos mennesker.”

Vejen hertil

Fra nødvendighed til univers

Min kunst er vokset ud af en dyb personlig nødvendighed – en trang til at skabe med hænderne, væk fra skærmen. Tusch og blyant blev mit sprog, fordi materialerne er direkte og ærlige: et strøg kan ikke fortrydes, det kan kun følges.

Jeg synliggør ADHD som en drivkraft, ikke en begrænsning – i min kunst, mine foredrag og mine kreative forløb. Og jeg holder mig så vidt muligt til danske materialer og laver så meget selv, at jeg kan stå for fremgangen.

Print og lærred produceres på egen matrikel i Næstved. Hvert værk får en personlig hilsen og indpakning med på vejen.

Mød Klovneserien
Ditte Nystrands hånd tegner med blyant – procesbillede© Ditte Nystrand